En hilsen fra weekend 3.
Fødselsdags weekend.
Fredagen startede med at få gjort værelserne klar til weekenden.
Herefter var det tid til, at finde ud af hvad vi skulle spise til aftensmad. Der blev stemt om forskellige foreslag og vinderen blev Spaghetti Bolognese.
Der var mange der hjalp til med at tilberede maden og når man møder udfordringer med øjne der løber i vand når man skærer løg ,er det godt der en dykkermaske i nærheden.
Efter maden blev der spist flødeboller og sunget fødselsdagsang for Benjamin som fyldte 13 år. STORT tillykke til Benjamin.
Senere stod det på film og hygge i sofaen.
Lørdag skulle der købes fødselsdagsgaver. Vi fandt nogle fine gaver, som vi glædede os til at give Benjamin og Ifrah.
Ifrah havde inviteret pigene i biografen. Vi så " Vilde Rolf smadre internettet", super sjov film. Benjamin havde inviteret drengene i svømmehallen, der blev brugt en masse energi. Det var en dejlig tur.
Senere mødtes alle på Siang Jaing hvor vi fik rigtig lækker mad og Benjamin og Ifrah fik deres gaver.
Søndag spiste vi fødselsdagsbrunch og sang for Ifrah. Et STORT tillykke til Ifrah med de 9 år.
Senere gik turen til Bevægelsesparken hvor der blev knoklet igennem. Derefter var det tid til, at pakke værelserne ned og sige farvel og på gensyn.
Tak for en dejlig weekend.