Weekendrapport
Oprettet: 2018-16-12
Weekend: Weekend 2 · (14/12 - 16/12)
Denne weekend er ny dreng startet i Huset. Han er blevet taget godt imod af de andre og har allerede skabt nogle relationer at bygge videre på.
Fredag kommer alle ind og starter weekenden som vanligt. Vanligt betyder indkvartering, lidt rolig afkobling; enten selv på værelset med det man nu ønsker at beskæftige sig med, eller stille leg med en ven. Senere Disneyshow og julekalender. Vi laver spaghetti med kødsovs.
Lørdag tager vi til Legejunglen i Slagelse og alle er glade. Adspurgt er det meldingen fra børnene at de syntes det en god lørdag eftermiddag.
Ved hjemkomst er der siesta og senere julemiddag med hele pibetøjet. Vi spiser samlet alle 10, inklusive voksne, men er opmærksom på lydniveau og generel risiko for overstimulering af børnene. Vi har muligheden for at opdele os og gør det ind i mellem. Senere er det sengetid som kører med de vanlige godnat ritualer såsom små historier, forskellige vågelamper tændt, osv.
Søndag er vi ude i nogle timer. Vi laver blandt andet bål og de fleste lugter derefter. Ind til frokost og spise rester fra de sidste to dage og søndagens brunch. Alle er vist godt mætte nu. Senere siesta og hygge med blandt andet historie læsning med nogle spøgelseshistorier. Håber ikke de er for uhyggelige👻.
Vi prøver naturligvis at tilpasse historierne til jeres børn og laver løbende afstemning med dem.
Alt i alt en weekend med megen harmoni, som i måske kan mærke når i får jeres børn hjem. Tak for lån af jeres dejlige børn fra; Jeppe H,
Camilla F og Claus.