Weekenden startede rigtig godt med dejligt vejr og hygge i haven, bla. dåseskjul.
Lørdagen blev brugt på udflugt for drengene, der både var på indkøb, cafe og en tur på den nye discgolfbane i Slagelse, hvor de kom igennem de første fem "huller" Hjemme igen blev der hygget med tegning, trampolin, fodbold og ps4.
Aftensmaden stod på burgere på grillen, og flere af børnene gav en hånd med i køkkenet.
Søndag formiddag blev der lavet brunch. Igen var det udendørsaktiviteter, og også en tur på Høng stadion for at se fodbold, hvorefter vi selv var verdensstjerner på grønsværen.